Årets aprilsnar

03-04-2017 11:58

Britt Carlsen

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at nyheden "Ryttere samles i ét forbund", der blev bragt lørdag den 1. april, var en aprilsnar, som mange læsere havde kommenteret på vores facebookside

Copyright Ridehesten.com

At Dansk Ride Forbund og Danmarks Cykle Union har besluttet at samle forbundene under samme generalsekretær – på baggrund af de mange lighedspunkter forbundene imellem og for at udnytte viden og ressourcer – er ikke et faktum men Ridehesten.coms bud på en aprilsnar, og man skal derfor ikke regne med en uddybende artikel i magasinet Ridehestens majnummer.

Blandt de mange kommentarer efterfulgt af smileys på Ridehesten.coms facebookside har vi valgt et par stykker her:

  • Ellers en meget gennemført aprilsnar...
  • Så mangler I bare foreningen for ejere med løse hunde...
  • Hvis det betyder vi kan beholde Majlund, så er det da bare en deal...
  • Jubiiii - måske det kan give os lidt mere plads og forståelse på ridestierne...
  • Skal rytterene så bruge ligeså meget doping...
  • Og kæphestene er optaget...
  • Det kunne da ellers være spændende med samlet start løb over samme distance som cykelrytternes løb...
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner