Årets 2-års hopper er fundet

08-09-2012 16:16

Signe Wiese

Eliteskue 2012 | To fantastiske unge hopper blev her til eftermiddag udråbt til henholdsvis årets 2-års dressurbetonede hoppe, og årets 2-års springbetonede hoppe ved Dansk Varmblod Equsana Eliteskue på Vilhelmsborg

Opvisningshallen på Vilhelmsborg dannede her til eftermiddag rammen om finalen for årets bedste 2-års hopper i Dansk Varmblod. De springbetonede hopper lagde ud, og her var fem 2-års hopper udtaget til finalen, nemlig kat. nr. 100 Capone e. Cantoblanco/Bøgegårdens Apollo (opdr. Peder Frederiksen), kat. nr. 102 Candlelight TM e. Chellys Z/Landfriese (opdr. Team MILA), kat. nr. 103 Fiona Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Carthago (opdr. Stutteri Ask), kat. nr. 104 Hip-Hop's Cichita e. Ci Ci Senjor Ask (opdr. Mikæl Hansen/Anne-Marie Grubbe) og kat. nr. 108 Wiqtoria F. Vejgård e. Quintender/Looping (opdr. Toni Hørup). Dommernes valg faldt på den skimlede Ci Ci Senjor-datter Hip-Hop's Cichita, som dommerne bl.a. beskrev som en feminin, højtstillet hoppe med en super smidig overlinie og en effektiv galop. I løsspringningen fredag aften havde hoppen vist overbevisende og ubesværet springning, og havde fået 8 i teknik og 9 i kapacitet. I dressurholdet var hele ni hopper udpeget til finalen, nemlig kat. 115, Redina e. De Noir/Londonderry (Lena & Rasmus Dalsgaard), kat. 118 Fiontina e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Henrik Hansen & Hanne Lund), kat. 121 Aagaardens Lianne e. Krack C/Cape Town S. (opdr. Stutteri Aagaarden), kat. 124 Kastaniegårdens Ofelia e. Blue Hors Rosoff/Ragazzo (opdr. Bruno Hindkjær), kat. 126 Atterupgaards Mifune e. Sir Donnerhall II/Lord Sinclair (opdr. Stutteri Atterupggaard), kat. 127 Jenny Gersdorf e. Sunny-Boy/Come Back II (opdr. Inger Marie Andreasen), kat. 129 Stigma e. Tailormade Temptation/Sandro Hit (opdr. Lena Nystrøm), kat. 131 Lillevangs Pari-Diva e. Blue Hors Zack/Fanal Prydsholm (opdr. Jytte og Poul-Erik Simonsen) og Wrigley'z e. Blue Hors Zack/Welt Hit (opdr. Blue Hors Aps.) Hos dressurhopperne kom kampen især til at stå mellem kat. 129 Stigma og kat. 131 Lillevangs Pari-Diva. Dommernes valg faldt på den smukke sortbrune Stigma, der er opdrættet i Sverige og i dag er ejet af norske Hanne Hertzberg. Stigma er vant til æresrunder på Vilhelmsborg - hun var nemlig årets dressurbetonede hoppeføl i 2010. I dag beskrev dommerne bl.a. Stigma som en feminin, ædel og vellinjeret hoppe, og hun blev tildelt 9 i skridt, 9 i trav, 9 i galop og 9 i helhed.

Læs alt om Equsana Eliteskuet i næste nummer af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner