Anna Pørtner
Dansk Varmblod arbejder løbende på at gøre det lettere og mere fleksibelt at være avler. Derfor har forbundet nu indført hovedafsnit register B i regler og vedtægter. Register B er målrettet afkom, hvor eksempelvis en unghingst endnu ikke har bestået sin afprøvning, eller hvor den ene forælder er kåret i et udenlandsk varmblodsforbund, som ikke er direkte anerkendt af Dansk Varmblod.
Heste i register B får røde papirer og kan deltage i langt de fleste af Dansk Varmblods aktiviteter, herunder følskuer, kåringer, unghestechampionater og udtagelse til UVM. Der gælder dog enkelte begrænsninger, blandt andet kan hingste ikke kåres, og heste kan ikke opnå medaljer ved eliteskue som 3-års og ældre.
Registrering i register B er ikke nødvendigvis permanent. Hvis de relevante avlsmæssige krav senere opfyldes, kan hesten overføres til register A mod udstedelse af et nyt pas. Med det nye register ønsker Dansk Varmblod at skabe et mere fleksibelt registreringssystem, der fastholder avlsforbundets kvalitetskrav og samtidig giver avlerne flere muligheder.
Overordnede vilkår
Dansk Varmblods sekretariat har fået en del henvendelser med spørgsmål til det nye Register B. Ansøgning om optagelse er nu åben på under ”Ansøgning B-register” på Dansk Varmblods hjemmeside. Det koster 500 kr. at få et føl optaget i Dansk Varmblods B-register.
Her er nogle helt grundlæggende krav ved ansøgningen:
Grundlæggende krav til føllet:
Regler for B-register
1. Registrering af afkom efter godkendte hingste uden afprøvning
Afkom efter hingste, der har været godkendt til afprøvning i forbund som står på DVs godkendelsesliste, men som ikke har aflagt bestået rideprøve (med min. 8/800 point) når føllet skal have lavet pas, vil blive sat i hovedafsnit register B. Hvis faderen senere består afprøvning eller opnår konkurrenceresultater, der opfylder kravene til afprøvning, kan passet ændres til pas i hovedafsnit register A.
2. Registering af afkom hvor mor eller far er kåret i hovedafsnit register A i DV og den anden forældre godkendt til hovedafsnit i dens moderforbund og samt kåret i et varmblodsforbund
Hvis moderen eller faderen er kåret i hovedafsnit register A i DV og den anden forældre er registreret i hovedafsnittet i et varmblodsforbund som DV ikke har på sin direkte godkendelsesliste og er kåret i et varmblodforbund (behøver ikke være det forbund hesten er registreret i), så kan afkom registreres i hovedafsnit register B.
Eksempler:
3. Registrering af afkom hvor mor eller far er kåret i hovedafsnittet i afd. A i DV og den anden forældre er af ibirisk afstamning og kåret enten i sit eget forbund eller i DV eller et andet varmblodsforbund.
Disse afkom kan registreres i Hovedafsnit reg. B. Koldblods- og ponyracer godkendes ikke til indkrydsning. Der kan i visse tilfælde søges om dispensation. Præcedens kan ikke påberåbes
4. Registrering af afkom hvor mor eller far er kåring i hovedafsnittet i afd. A i DV og hvor den anden forældre er registreret i et farveavlsforbund.
Her tages der individuel stilling ved ansøgning. Farveavl dækker f.eks. Palmino, Pinto, Knabstrupper mm.
Videre forløb for B-register heste
Hvis et hoppeafkom fremstilles til kåring i Dansk Varmblod og kåres med minimum 8 i helhed, vil hendes afkom kunne registreres i direkte i Hovedafsnittet reg. A. Ved kåring under 8 vil afkom fortsat kunne registreres i afdeling B. Hingsteafkom kan ikke kåres. Dispensation vil kunne gives i meget særlige tilfælde. Presedens kan ikke påberåbes.
Register B giver adgang til:
Alle register B heste kan deltage i egnethedstest, Unghestechampionat, Amatør Cup, UVM-udtagelse, 2-års og følskue (+ eliteskue for føl og 2-års), hoppe/vallak kåringer. De kan ikke udtages til eliteskue som 3-års og ældre, og dermed ikke tildeles medaljer, kan ej heller kåres som hingst.
Registerdefinition:
Hovedafsnit Register A: hovedregister med fuld anerkendt afstamning
Hovedafsnit Register B: Hovedregister, med krav på individniveau hos hopperne til DH-niveau ved kåring for at afkom kan avancere til register A
Note vedr. LU og lignende registrerede heste:
Heste registreret udenfor et forbund med fuld stamtavle (LU-pas el. tilsvarende for udlandet) vil - hvis de lever op til kravene for B-register - kunne få udskiftet deres pas med rødt DV B-registerpas. Heste der allerede har fået udstedt pas i andre forbund kan ikke få ændret deres pas. Når en hest først er optaget i et forbund, er hesten låst til dette forbund (heste i andre forbund kan naturligvis kåres ind - dvs. avlsgodkendes - i DV så deres afkom kan registreres i DV, men de kan ikke selv få skiftet passet).