Victor blev avlsgodkendt i DV i USA

25-10-2022 06:22

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

Repræsentanter fra Dansk Varmblod har været i USA for at besigtige en række Dansk Varmblodsheste, og en af dem var hingsten Surrey Hills Victor, som har opnået kåring i forbundet til stor glæde for ejerne Helle og Kim Andreasen

Copyright Ridehesten.com
Chanett og Surrey Hills Victor. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Surrey Hills Victor e. Dream Boy/ Blue Hors Hotline (opdr. Helle og Kim Andreasen), som bor i USA, har opnået kåring i Dansk Varmblod. Det fortæller Helle Andreasen, som er glad for, at det endelig er lykkes at fremstille ham foran dommerne til kåring.

– Efter et par års udsættelse på grund af corona, fik vi endelig mulighed for at fremstille vores dejlige hingst Victor, som er lavet på bronzemedaljehoppen Valencia, til kåring her i Florida. Både Valencia og Victor er født på vores farm i Surrey Hill i Ohio, hvor vi flere gange har været vært for Dansk Varmblods kåringer i USA, fortæller Helle og fortsætter: 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Chanett Chemnitz, som rider Victor, har tidligere på året opnået rigtig flotte resultater ved CDI-stævne for 5-års i Wellington, så spændingen var stor, da vi den 13. oktober fik besøg af Johnny Hansen og Signe Wiese fra Dansk Varmblod. Heldigvis gik kåringen som håbet og flot fremvist af Chanett, blev Victor avlsgodkendt med flotte karakterer. 

Victor fik blandt andet 9 i skridt, 8 i trav og 8,5 i galop. Surrey Hills Victor er fjerde generation hos avlerparret og deres første godkendte hingst, men de fortæller, at hans lillebror efter Valverde ser meget lovende ud, så derfor ser de frem til næste besøg fra Dansk Varmblod om 2 år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner