Den tidligere danskejede tophest Victor pensioneres

20-09-2019 11:52

Annika Knudsen Lorentsen

Den 17-årige vallak Victor pensioneres af sin nuværende ejer, canadiske Tiffany Foster, efter mange år i den absolutte topsport, og skal nu gå og hygge sig med den nyligt pensionerede Tripple X. Victor blev tidligt i sin karriere redet af danske Rikke Haastrup Kristensen

Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrup Kristensen og Victor ved Dansk Varmblods Eliteskue i 2008.

Tiffany Foster meddeler på sin Instagram, at Artisan Farms og Torrey Pines Stable har valgt at lade den velspringende 17-årige vallak pensionere, så han kan nyde sit otium. 

I starten af sin karriere blev Victor e. Elmshorn/Grandeur redet af danske Rikke Haastrup Kristensen, som var succesfuld med vallakken i dens ungdomsår. Her blev ekvipagen blandt andet nr. 7 i 6-års championatet tilbage i 2008. Ligeledes har ekvipagen opnået flere placeringer i klasser op til 140 cm, inden vallakken som 7 års blev solgt til Artisan Farms og Torrey Pines Stable, hvor det var meningen af Eric Lamaze skulle ride hesten.

Copyright Ridehesten.com
Tiffany Foster i sadlen på Victor ved OL i London i 2012.

Det endte dog lidt anderledes da Eric, efter at have redet vallakken i 6 måneder, lod Tiffany Foster ride Victor, da han selv i en periode tog til Europa med en række andre heste. 

– Victor og jeg fandt godt ud af det fra start og da vi red en runde på Spruce Meadows, så Eric det og fortalte derefter til ejerne Andy og Carlene, at nogle gange er en rytter og hest bare det perfekte match, fortæller Tiffany Foster på sin Instagram og siden har hun været rytter på Victor. 

Sammen har parret startet lidt af hvert og i løbet af de 10 år er det blevet til mange højdepunkter. Victor gav Tiffany sin første internationale sejr på Spruce Meadows og det var også ham der førte hende til den første deltagelse ved et OL, nemlig i London i 2012. Sammen har parret reddet flere gange fejlfrit i Nations Cup sammen med det canadiske hold, hvor de fem gange har været med til at vinde Nations Cup. Foruden førnævnte resultater, har ekvipagen et hav af sejre og topplaceringer i klasser op til 160 cm sammen. 

– Han lærte mig hvordan man konkurrere og tager chancer, men mere vigtigt, så lærte han mig hvordan man bliver bedste venner med en hest. Jeg vil aldrig glemme hvad han har gjort for mig og jeg vil altid sætte pris på de 10 år vi havde sammen. Vi vil forsøge at gengælde disse år ved at give ham den bedste pension på vores farm i Belgien, skriver Tiffany desuden på sin Instagram. 

Skal nyde sit otium sammen med OL-vinder Tripple X
I et Facebook-opslag skriver Rikke Haastrup Kristesen at hun er stolt over at have solgt en hest som Victor, og her skriver hun også at vallakken nu skal nyde tilværelsen med Tripple X, som har vundet OL guld med Ben Maher i sadlen og som senere blev solgt til Tiffany Foster, som pensionerede hingsten tidligere på sæsonen. Det kan du læse mere om her og på billedet nedenfor ses de to ældre herrer sammen. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner