Rikke Haastrup har succes i Spanien

18-02-2021 19:21

Annika Knudsen Lorentsen

I dag har Rikke Haastrup redet to flotte placeringer hjem i 145 cm ved det 4-stjernede internationale stævne i Vejer de la Frontera i Spanien. Og på en anden spansk stævneplads, er det unge Christine Thirup Christensen, der har leveret dagens bedste resultat, med en fornem andenplads i 6-års klassen

Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrup og Casira. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I morges red Rikke Haastrup den velspringende 9-årige Nomanee e. Nonstop/Carthago Z fejlfrit rundt på den 145 cm bane i en tid som rakte til flot 8. plads i et felt med 31 ekvipager. 

Lidt senere blev succesen gentaget i en anden 145 cm-klasse, hvor Rikke denne gang red DV-hoppen Casira e. Casino/Espri (opdr. Axel Rasmussen) til en flot 7. plads. Parret red fejlfrit i tiden 58,67 sekunder og i alt var hele 87 ekvipager til start i klassen. 

Dagens højeste klasse ved stævnet, 150 cm-klassen, er netop slut, og her red både Andreas Schou med Casirus e. Casiro 3/Landor S og Rikke Haastrup med Dansk Varmblods-hingsten First Choice HT e. Favorit Ask/Contendro I (opdr. H.C. Toft) fejlfrit. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultater fra Vejer de la Frontera her.

Christine Thirup gør det godt med unghestene
I dagens 6-års klasse i spanske Oliva sikrede Christine Thirup Christensen sig en fornem andenplads med den velspringende Niarado Lille Lunden e. Diarado/Lambrusco Ask (opdr. Mikal og Preben Iversen). 

Med både Niarado Lille Lunden og den ligeledes 6-årige hoppe CC Unik har Christine de sidste par uger leveret flere flotte fejlfrie runder. 

Se resultater fra Oliva her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner