Anne Sofie Aaen til tops i Solrød

30-09-2023 19:38

Landsstævnet i Solrød Rideklub bød i dag på fjerde afdeling af Bundgaard Byg Cup og en Grand Prix-klasse, hvor topplaceringerne kun var adskilt af decimaler

Copyright Ridehesten.com
Anne Sofie Aaen og Fürsten-Flame til DM 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Landsstævnet i Solrød Rideklub blev i dag skudt i gang med en Grand Prix-klasse. Det blev til en sejr for Anne Sofie Aaen og hendes trofaste makker Fürsten-Flame e. Fürstenball/ Weltmeyer, som blev bedømt til 70,933%. De to har dannet par helt fra starten af Fürsten-Flames stævnekarriere som 4-års championatshest, og de har siden deltaget i DM for seniorer og havde i år deres debut i Grand Prix på internationalt niveau i Herning.

Rune Willum Hansen og Hevringholms Delaya DWB e. Era Dancing Hit/ Blue Hors Hertug (opdr. Anne-Sophie Høyer Christensen) blev placeret som nr. 2 i klassen med 70,733%, og det var derfor kun marginaler, der adskilte første- og andenpladsen. Lone Madsen og Heslegård’s Rosmarin e. Heslegård’s Rubin/ Heslegård’s Louis (opdr. Heslegård Stutteri) indtog tredjepladsen i klassen med 68,767%.

Copyright Ridehesten.com
Rune Willum Hansen og Hevringholms Delaya DWB. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

Lundskov i front i Bundgaard Byg Cup
Senere på dagen tog 18 ryttere hul på den fjerde og sidste kvalifikationsrunde af Bundgaard Byg Cup til landsstævnet i Solrød Rideklub. Konkurrencen blev afviklet i Intermediare I, mens den endelige stilling i konkurrencen afgøres i morgen, når rytterne skal ride Intermediare I Kür.

Sejren gik til Camilla Lunderskov og Donnerhall’s Son II e. Sir Donnerhall II/ Uno Don Diego (opdr. Sonny Sanfeld Moisen), der red til 70,746%. De to har dermed lagt sig i front af konkurrencen, dog er intet afgjort, før rytterne har redet Intermediare I Kür i morgen. På andenpladsen blev det Maria Valter Bay og Tjørnelys San Loui e. Sunny-Boy/ Heslegård’s Rubin (opdr. Jørgen Kaspersen), der opnåede en score på 69,781%. Placeret som nr. 3 blev Didde Marie Thekilde og Øgårdens Chanel e. Sandro King/ Zardin Firfod (opdr. Malene Munk og Ole Bleeg) med en score på 69,079%. Ekvipagen opnåede også en placering som nr. 2 gårsdagens Intermediare I.

Copyright Ridehesten.com
Camilla Lunderskov og Donnerhall's Son II. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalen i Bundgaard Byg Cup afholdes om blot et par uger på Blue Hors d. 13.-15. oktober. Her er det de 18 bedste ryttere fra kvalifikationsrunderne, der konkurrerer om at vinde den titlen som vinder af Bundgaard Byg Cup 2023. Året 2023 er desuden et jubilæumsår for Bundgaard Byg Cup, der kan bryste sig af at have eksisteret i 25 år. 

Flere ekvipager holder niveauet fra i går
I MA1-klassen blev det i dag Nadja Aaboe Sloth og Satchmo e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Future Cup (opdr. Erik Mølbak), der sejrede. De red sig til en flot bedømmelse på 72,923% og opretholdt dermed niveauet fra i går, hvor de blev placeret som nr. 2 i Prix St. George. På andenpladsen kunne man igen finde Anne Sofie Aaen på sejrsskamlen, da hun sammen med Dandy Hit e. Dante Weltino/ Sandro Hit red til 71,528%. Charlotte Heering og Idool D e. Jazz/ Ferro indtog tredjepladsen med 70,463%.  

Dagen sluttede af med en lille MB1-klasse, hvor blot tre ryttere var til start. Igen i dag sejrede Carina Nevermann Torup og Lennon e. Londontime/ Dancier med en flot score på 75,135%, ligesom de i går også indtog sejren MB0. 

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner