Anne og Clearwater debuterer internationalt

12-12-2007 14:40
Anne van Olst startede i sidste weekend sin nye danske Grand Prix-hest Clearwater ved et nationalt stævne i Holland, hvor ekvipagen scorede knap 70%.

I den kommende weekend starter Anne og Clearwater deres første internationale stævne sammen. Anne springer direkte ud i World Cup kvalifikationen i Frankurt, hvor også Nadine Capellmann, Ellen Schulten-Baumer, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Victoria Max-Theurer starter. Dog bliver det blot for at afprøve ekvipagens egen stævneform og for at indhente lidt stævneerfaring sammen, fortæller Anne van Olst til Dansk Rideforbund. Hun har ingen store forventninger men håber på et godt resultat med sin nye drømmehest, Clearwater. Det vesteuropæiske World Cup liga i dressur føres for øjeblikket af danske Anders Dahl med 41 point, tæt efterfulgt af Jan Brink med 40 point.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner