Mit første 10-tal

10-03-2018 15:30

Sussi Hjort Hollensted

Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Veneziano vandt klassen ECCO Intermediaire I CDI3*, og Daniel fik sit første 10-tal internationalt 

Det var en propfyldt hal til dressurklassen ECCO Intermediaire I CDI3* til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, hvor der var 15 ekvipager i klassen. Carina Nevermann Torup førte stort set hele vejen gennem klassen på hesten Grevens Sa'Va' e. Blue Hors Soprano/Blue Hors Romancier (opdr. og avler Svend Skov Poulsen & Dorit Greve). Hun blev dog til sidst slået af Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Veneziano e. Vivaldi (opdr. og ejer Blue Hors ApS), da han deltog som sidste rytter i klassen. Han vandt klassen med 74.353%.
- Jeg har fået mit første 10-tal nogensinde i en international konkurrence og har nu fået to sejre her i Herning. Det er jo en stor dag, smiler han. 

2. plads til Carina Nevermann Torup
Daniel Bachmann Andersens sejr betød en 2. plads til Carina Nevermann Torup med 73.794%. På 3. pladsen kom Allan Skov på Midtgaardens Showhit e. Sunset Hit (opdr. og ejer Elisa & Helle Kloster). De fik 70.353%.

Hør Daniel Bachmann Andersen fortælle om sit første 10-tal: 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner