Live dressur fra morgenstunden

14-12-2018 09:25

I dag er to danske dressurryttere, nemlig Daniel Bachmann Andersen og Carina Cassøe Krüth på dressurbanerne i Frankfurt, hvor også Daniel B. Andersen og Blue Hors Veneziano senere på dagen skal kæmpe om en podieplads i Louisdor-Preis finalen 2018

Copyright Ridehesten.com

Allerede fra morgenstunden er der rig mulighed for at få lidt inspiration til dagens dressurtræning. Der er nemlig mulighed for at følge med Live på ClipMyHorse.tv, når Daniel Bachmann Andersen og den 10-årige oldenburgervallak Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/Wolkentanz II rider Grand Prix på dressurbanen i Frankfurt kl. 09.52. Carina Cassøe Kruth og DV-hoppen May-Day Graftebjerg e. Dream Of Heidelberg/ Vemmetofte Rain (opdr. Arne Bjerg-Nielsen) er at finde på startlisterne. Ekvipagen rider på banen kl. 08.30

Igen kl. 12.46 er det muligt at se Daniel Bachmann Andersen på den 8-årige hingst Blue Hors Veneziano e. Vivaldi/Donnerhall til Louisdor-Preis finalen 2018. Det er en slags kort Grand Prix-klasse for yngre heste, og makkerparret vandt da også kvalifikationsklassen i Horses & Dreams i Hagen.


Følg med LIVE HER

Se start- og resultatlister HER

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner