Annas vej mod Rio

02-07-2016 13:00
OL

Gennem det seneste år har DR Sporten fulgt ni danske OL-aspiranter, heriblandt dressurrytteren Anna Kasprzak, og deres kamp for at kvalificere sig til verdens største sportsbegivenhed 

Copyright Ridehesten.com
Følg Annas vej mod OL, når DR Sporten sætter fokus på den talentfulde rytter

DR Sporten har igennem de seneste otte måneder fulgt Anna Kasprzaks bestræbelser på at kvalificere sig til OL med Hønnerups Driver og DonPerignonn. Dokumentaren giver et indblik i den hårde træning og dedikation, samt Annas op- og nedture med hestene.

Foruden at følge Anna til træning hjemme og med landsholdet har DR Sporten også fulgt hende til stævner i Neumünster og på Broholm. Dokumentaren "Rejsen til Rio" har, foruden at følge Anna, fulgt otte andre danske atleter fra sportsgrenene banecykling, roning, marathonløb, håndbold, sejlsport og svømning.

"Det har været sjovt, men også lidt grænseoverskridende at have et kamerahold med, både når det gik godt og skidt. Jeg har ikke selv set optagelserne endnu, så jeg er selvfølgelig spændt på at se resultatet i fjernsynet i løbet af sommeren," siger Anna, der forklarer om sin medvirken: "Jeg sagde ja til at deltage i dokumentaren fordi jeg synes det er vigtigt at få mere fokus på dressursporten, der jo som bekendt ikke får megen omtale i de almene medier."

Dokumentaren bliver vist på DR i aftensporten første gang tirsdag den 12. juli og derefter tirsdage og onsdage omkring klokken 22.00 i ugerne 28-31, som optakt til OL. 

Program omtale kan læses her. 

Kilde: Kasprzak Dressage 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner