Britt Carlsen
OL er noget ganske særligt. Jeg har været så privilligeret at have fulgt international topsport tæt siden mit første WEG i Rom i 1998. Ja, det er en kæmpe oplevelse hver eneste gang, man er til et OL, VM, EM eller en World Cup-finale. Det er spændende at opleve stævnerne fra pressecenteret, sådan lidt bag kulissen, og flere af de journalister og fotografer som er med ved OL i Rio, har været med endnu længere end jeg.
Det er også hårdt arbejde - jagten på det gode billede, den gode historie, som I hjemme i Danmark vil finde interessant. Jagten på det gode billede er især hård, når terrrænspringningen til military bliver afviklet. I dagene inden da går nogle af fotograferne (incl. Ridehestens udsendte) den knap 6 km lange bane igennem, for at finde det eller de steder, hvor man får det bedste foto. Normalt vil der ved forhindringerne være opsat et aflukket område til fotograferne, så man ved, man kan komme til at fotografere den enkelte forhindring, og ikke kæmpe om udsynet med de mange tilskuere. Sådan var det ikke her i Rio i går, da terrænspringningen blev afviklet. Derfor var vi mange, som besluttede, at banens flotteste forhindring, vandforhindring nr. 4, måtte give de bedste billeder, og det viste sig heldigvis også at være tilfældet. I praksis betød det, at jeg gik ud i terrænet kl. 7.30 for at få den bedste plads ved denne forhindring, og så holdt jeg min plads, indtil første rytter red ud kl. 10.00 og til den sidste red gennem forhindringen kl. 15.00. Det blev en lang og varm dag uden mad og mulighed for toiletbesøg, så væskeindtaget måtte der jo så økonomiseres med.
Det er også en stor oplevelse at se ryttere og heste buldre gennem banen, men der var mange, som så meget slidte ud på de sidste tre forhindringer, som jeg også kunne se fra min ophøjede plads ved vandspringet, som lå på en bakkeskråning.
Copacabana - naturligvis
Jeg havde en "frieftermiddag" - en eftermiddag hvor der ikke var konkurrencer efter vettjek af militaryhestene. Den besluttede jeg at forære mig selv, at lege turist sammen med en svensk fotografkollega. Vi satte kursen mod den berømte stand Copacabana, og efter et busskifte i Main Transport Center, nåede vi stranden, fik våde fødder og bukseben, og besluttede vi havde oplevet nok, nu ville vi retur. Hvad vi ikke lige havde tænkt var, at det var på dagen for åbningsceremonien, og al busdrift retur fra Copacabana var indstillet ved middagstid. Så er gode råd dyre. Vi måtte ind i det offentlige transportsystem med undergrundsbane til Rio og tog til Deodoro stadion. Det var en oplevelse, som jeg godt ville have været foruden, Vi stod som sild i en tønde, med skrigende børn, og meget højtråbende handlende med fladbød chips, chokolade og vand. Da vi nåede stationen ville ingen taxichauffør køre os til vores OL-by, det er lukket område, og de forstod ikke begrebet akkreditering. Heldigvis forbarmede en ung engelsktalende brasillianer sig, og tog os med til OL-byen, pyh.
Røveri og kugler
Jeg har prøvet lidt af hvert i mine 20 år på job for Ridehesten i mange lande, men at sidde i et pressecenter, hvor der ryger en kugle gennem taget, der lander lige der, hvor jeg selv havde siddet en halv time forinden, det har jeg alligevel ikke prøvet før.
Vi var blevet advaret om risikoen for overfald og tyveri, og en fotokollega som vovede sig udenfor stadion i de omkrigliggende gader blev røvet med en pistol for panden. I forgårs mistede en af mine canadiske fotokolleger en stor del af sit fotogrej - snuppet ud af en mediebus af en kriminel med et forfalsket adgangstegn. Derfor klamrer vi os alle til vores grej.
Jeg deler lejlighed i OL mediebyen ved Deodoro med en fransk journalist fra Leperon og en svensk freelancefotograf. Vi spiser sammen i en stor spisesal, og på den vis er det også så meget anderledes, end når vi bor på hoteller til de øvrige stæver. Efter tre dage uden varmt vandt er der nu kommet styr på det. Så har toiletterne været ude af funktion i tre dage, nu er der også kommet styr på det. Herligt. Min chef mener godt nok, at jeg igen bør tage bad i koldt vand, for da jeg gjorde det, kom der flere nyheder her fra Brasilien!
Jeg er nu på vej ind i atleternes OL-by til pressemøde med de danske ryttere. Og så vil man senere i dag kunne læse sidste nyt fra den danske OL-lejer.
