Anna Kasprzak med en flot tredjeplads i Aachen

17-09-2021 20:06

Christine Krogh Frausing
Skribent

I denne uge er der stort internationalt stævne i tyske Aachen og Danmark er blandt andre repræsenteret af Anna Kasprzak, som i dag har opnået en flot tredjeplads i den fire-stjernede Grand Prix Special

 

Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Rock Star 13. Foto: Ridehesten / Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var igen en god dag for Anna Kasprzak og Rock Star 13 e. e. Rockwell/Weinberg i dag. Parret der i går opnåede en andenplads i Grand Prix med en score på 73,935%, bliver i dag placeret som nummer tre. 

Ekvipagen som efterhånden har opnået en del internationale topresultater de senere år, dansede sig igennem Grand Prix Specialen til hele 75,064%. Det rakte til en tredjeplads i det skarpe felt. Førstepladsen går igen i dag til tyske Fabienne Müller-Lütkemeier med Valesco 50, der opnåede ikke mindre end 77.638%. 

Se startlister og resultater HER

Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Rock Star 13. Foto: Ridehesten / Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fiontini og Patrick Kittel klarer sig også godt

Patrick Kittel der tidligere på året overtog den Danske Varmblodshest Fiontini e. Fassbinder \ Romanov, klarer sig også godt i Aachen. Tidligere i dag red de Nations Cup, hvor de med 76,261% blev nummer tre individuelt. De fleste kender Fiontini fra Helgstrand Dressage, hvor det var Andreas Helgstrand der sad i sadlen. Du kan læse mere om, hvor Andreas gav tøjlerne videre HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner