Thomas Bach Jensen
World Cup finalen i dressur for ungryttere rides i disse dage ved Internationales Festhallen Reitturnier i Frankfurt. Torsdag gik den indledende klasse og her placerede den danske repræsentant, Anna Kasprzak og Langkjærgaards Donna Fetti, der er dobbelt bronzevinder fra EM i sommer, sig på en flot fjerdeplads. Stævnet bliver live streamet på den tyske webside Clipmyhorse, men kan kun ses, hvis man bor i Tyskland, hvilket er meget ulogtisk for et arrangement med stor international deltagelse, som denne klasse, der har deltagelse fra 13 forskellige lande som Australien, Brasilien, Canada, New Zealand og mange europæiske lande. I dag fredag afvikles finalen, der lige som den indledende rides i Prix St. Georges. I gårsdagens klasse lagde tyskerne Fabienne Lütkemeier og Sanneke Rothenberger i spidensen efterfulgt af hollandske Danielle van Mierlo, og den rækkefølge bliver sandsynligvis meget svær at bryde. Anna Kasprzak og 9-årige Landkjærgaards Donna Fetti e. Blue Hors Don Schufro / World Cup I har starttid kl. 10.58. Flere af de topplacerede heste som fx Deveraux har ligesom Donna Fetti gået UVM-finale i Verden, og er så indkøbt til deres nuværende ungryttere. Anna ejede allerede Donna Fetti, da hun blev udtaget til Verden og red hende selv frem til en finaleplads.