Nina Marie Villadsen
På hjemmeside www.kasprzakdressage.com skriver man, at Donnperignon, der blev opereret i sit øje i starten af maj (læs låst nyhed HER), var til tjek ved dyrlægen tirsdag. Dyrlægen var meget tilfreds med helingen og har givet Anna Kasprzak grønt lys til langsomt at starte ham igen.
- Vi har redet i dag, og der var god energi i Pepe. Han har haft godt 14 dages pause, så der var liv og glade dage i ridehallen, fortæller Anna Kasprzak på www.kasprzakdressage.com om onsdagens ridt.
- De har begge fulgt ham tæt siden operationen, og de er meget tilfredse. Det er rigtig dejligt, og nu kan jeg også mærke, at Pepe gerne vil i gang igen. Han er klar, forklarer Anna Kasprzak, der løbende har taget billeder af Pepes øje og delt dem med både den danske og den amerikanske dyrlæge, der gennemførte operationen.
- Vi skal stadig være en smule forsigtige med at få pulsen for højt op, da det vil skabe tryk på øjet, så det er vi forsigtige med, men han havde tydeligvis glædet sig til at komme i gang igen. Sådan føltes energien i ridehallen i hvert fald, slutter Anna Kasprzak på www.kasprzakdressage.com.
Kilde: www.kasprzakdressage.com