Anabel Balkenhol fører tysk mesterskab

12-08-2010 18:35

Britt Carlsen

I disse dage afvikles det tyske mesterskab i springning og dressur i Münster - på dressurbanen har Anabel Balkenhol slået hele den tyske elite

Dressurrytterne i det tyske mesterskab skabte spænding om resultatet allerede i Grand Prix-klassen, som er blevet afviklet her til eftermiddag. Den 38-årige Anabel Balkehol, datter af den tidligere landsholdsrytter Klaus Balkenhol, sejrede i Grand Prix-klassen med Dablino med 74,979% foran Isabell Werth og Warum Nicht, der opnåede 74,426. Hubertus Schmidt og Donelly fulgte efter med 72,894% Fokus samler sig naturligt om det tyske mesterskab, for i lighed med andre nationer, skal tyskerne nu også have sammensat et konkurrencedygtigt landshold til WEG i Kentucky. Anabel Balkenhold har endnu ikke en mesterskabsmedalje, og hvorvidt dagens sejr holder til søndag er naturligvis uvist. Forud venter Grand Prix Special og det hele afgøres i Grand Prix kür søndag. Den 47-årige landsholdsrytter Monica Theodorescu måtte sluge en bitter pille i dagens konkurrence, idet hendes tophest Whisper, der er en af VM-kandidaterne, blev halt i en travøgning og måtte udgå. I skrivende stund er der ingen meldinger fra stævnepladsen og rytteren om skadens omfang.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner