Kristine Ulsø Olsen
Siden årsskiftet har den 10-årige dansk varmblodshoppe Wendy de Fontaine (tidl. Queenparks Wendy) e. Sezuan/Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer) været redet af Isabell Werth. De har været til start ved tre internationale stævner, hvor de har klaret sig så godt, at en mulig plads på det tyske OL-hold er indenfor rækkevidde.
Den kommende weekend mødes de tyske dressurryttere i Balve, hvor de skal ride deres interne mesterskab, som samtidig er den første del af tyskernes udtagelse til OL. Desværre bliver det uden Wendy, da Werth i går meddelte, at hoppen har fået en mindre skade.
– Desværre kom Wendy let til skade i paddocken søndag og fået et blå mærke. Dette kræver nu noget tid og hvile, så derfor vil hun ikke starte i Balve. Quantaz bærer nu ansvaret alene på sine skuldre. Det er selvfølgelig meget ærgerligt, men jeg ser stadig frem til Quantaz og Balve.