Amerikanske stalde begravet i sne

01-01-2009 11:26
Det voldsomme snevejr i USA er nu blevet et stort problem for hesteejere, idet tagene på mange stalde og ridehuse er styrtet sammen under vægten af sneen, oplyser hesteportalen "The Horse".

Doug Hæcherl fra Structural Buildings i Becker, Minnesota USA, forklarer at bygningens udformning er af afgørende betydning. "Vi bygger i henhold til Minnesota statsreglement," udtaler Hæcherl. "Når det er en (landbrugs) bygning, så er man ikke forpligtet til det. Nogle bygherrer bygger ikke efter reglementet." Bygningsreglementer kan variere mellem staterne. Minnesota kræver en sne-belastningsevne på 35 pund pr kvadratfod for tagene samt 1. sorterings tømmer. Bygningstømmer bør også følge statsspecifikationer for forbindelser mellem hver komponent, og afstanden mellem bærende konstruktion. "Så længe bygningen er konstrueret til at opfylde snebelastninger ifølge specifikationen, bør der ikke være et problem," siger Hæcherl. Skulle Danmark opleve et voldsomt snevejr med usædvanligt store mængder sne på tagene, så kan du bruge en rive eller skovl til at fjerne usædvanligt tunge ophobninger af sne for at forhindre sammenstyrtning. Anvend altid forsigtighed og udfør arbejdet sammen med en anden person af hensyn til sikkerheden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner