Alltech og Tjørnehøj Mølle sadler op til Alltech FEI World Equestrian Games 2010™

18-03-2009 07:51
Det verdensomspændende fødevare- og foderindustrifirma, Alltech, og det danske foderselskab, Tjørnehøj Mølle, har netop annonceret en ny aftale, der indebærer at Tjørnehøj Mølle bliver den officielle danske dyresundheds- og ernæringspartner ved Alltech FEI World Equestrian Games 2010™

Som led i dyresundheds- og ernæringssamarbejdet vil Alltech og Tjørnehøj Mølle indgå tæt samarbejde om reklame, markedsføring og salgsinitiativer. Jesper Jensen, direktør for Tjørnehøj Mølle, fortæller: "Det er med stor spænding, at vi ser frem til at blive en lille del af sådan en stor begivenhed, og at kunne bringe information og nyheder til hesteindustrien i Danmark fra verdens største hestebegivenhed, der finder sted i hjertet af Kentucky i 2010. Hesten er den største enkeltstående industri for staten Kentucky. Tjørnehøj Mølle er Danmarks største producent af hestefoder og gennem vores landsdækkende netværk af distributører, som består af mere end 45 Land & Fritid-butikker og en række private forhandlere, vil vi være i stand til at bringe nyheder og oplysninger fra Alltech FEI World Equestrian Games 2010 både før, under og efter begivenheden. Vi ser også frem, sammen med Alltech, at fortsætte vores produktudviklingsprogrammer." Alltech FEI World Equestrian Games 2010, der finder sted i Lexington, Kentucky i USA fra den 25. september til den 10. oktober 2010, er verdensmesterskaberne i de otte hestesportsdiscipliner anerkendt af FEI (Federation Equestre Internationale). Det er første gang, at WEG finder sted uden for Europa. Den 16 dage lange konkurrence er den største sportsbegivenhed i USA siden de Olympiske Vinterlege 2002.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner