Thomas Bach Jensen
Med sin 14-årige tidligere avlshingst og nu vallak, Belantis e. Beneton Dream/ Expo'se, har Alexander Helgstrand i dag taget hul på stævnesæsonen under Floridas palmer ved at vinde CDI1* Prix St. Georges ved Global Dressage Festival i Wellington med 72,206%. Det skulle være 19-årige Alexanders første internationale start i seniorklasser, men han og Belantis har tidligere vundet Intermediaire I med over 75% ved et dansk landsstævne.
Klassens nr. 2 blandt 27 startende blev dansk-amerikanske Charlotte Jorst med Zhaplin Langholt e. Zonik/ Stedinger (opdr. Ole Magnus Jensen og Bente Graasbøll) med 70,392%. På lørdag er begge ekvipager til start i CDI1* Intermediaire I.
I morgendagens Grand Prix kommer bl.a. Singapores Caroline Chew på hingsten Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/ Donnerhall og Christopher Hickey og DV-hesten Stenagers Wyatt Earp e. Wilkens/ Sandro Hit (opdr. Bjarne og May-Britt Christensen).
Stævnets start- og resultatlister.