Åbent hus på Bøgegården

23-04-2011 19:18

Annette Boe Østergaard

Avl
Folk strømmede her til eftermiddag til åbent hus og hingstefremvisning på den sønderjyske hingstestation Bøgegården

Familien Schmidt slog i dag dørene op til det årlige åbent hus, og rigtig mange avlere og ryttere benyttede det gode påskevejr til et par timer i hestens tegn. Graf’s Stakkato blev i dag fremvist af sin nye rytter Michæl Aabo, der har haft hingsten i arbejde i et par uger, et samarbejde der bliver spændende at følge i fremtiden. Den nu 6-årige hingst deltog sidste år i finalen ved VM for ungheste på Zangersheide og opnåede ligeledes adskillige sejre og placeringer i youngsterklasser. Laurino blev i dag kun vist ved hånd pga. en skade, men skal snarest i træning igen hos Helgstrand Dressage, og Lansini var særdeles velspringende med sin rytter Jesper Meyenburg sadlen. Fremvisningen sluttede selvfølgelig af med fløjhingsten Boney M, der blev redet af Bettina Laisbo. Derudover blev hele fem føl efter Boney M fremvist, så avlerne kunne danne sig et indtryk af hingstens første følårgang. Som afslutning på det hele bød Bøgegården på pølser fra grillen og andet godt til ganen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner