Trine Askjær-Jørgensen
Den 3. maj 2025 kl. 10-13 byder Nyt Hesteliv i Morud på Fyn indenfor til et gratis åbent hus-arrangement for hele familien.
Her kan du være med til at slippe hestene løs på græs. Det er altid et skønt syn at se de glade heste blive lukket ud på græsfoldene. De er alle meget begejstrede for at komme ud og tage del i den grønne "buffet".
Denne dag vil eder også være et lille foredrag om Nyt Hesteliv, så du kan høre mere om, hvad foreningen går og laver i det daglige m.m.
Der vil være mulighed for at købe kaffe, vand, kage m.m., og selvfølgelig er der også åbent i butikken med brugt rideudstyr.
Program
10.00 – 10.30: Foredrag
10.45 – 11.15: Hestene lukkes på græs
11.15 – 11.45: Hopperne fra Viegård lukkes på græs
12.00 – 12.30: Ponyerne og æslerne lukkes på græs
12.30 – 13.00: Dagen afsluttes med lidt rundvisning og evt. spørgsmål
Af hensyn til pladsen bedes du tilmelde dig til foredraget via Åbent hus - Gratis foredrag - Event - Foreningen Nyt Hesteliv.
Det kræver ingen tilmelding at komme og se hestene blive lukket på græs.
Foreningen Nyt Hesteliv er en hesteværnsorganisation med eget internat. Foreningen arbejder på en lang række områder for at hjælpe heste i nød og oplyse om hestevelfærd.
/Pressemeddelelse