Annette Boe Østergaard
Traditonen tro holdt Blue Hors i går åbent hus med fremvisning af hingste og afkom. Unge som ældre hingste blev vist under rytter og der blev fremvist føl efter Don Olymbrio og Cavall Ask samt plage efter Blue Hors Rockefeller. I Herning imponerede Zack med hele fire kårede sønner, heriblandt årets fløjhingst Zorba Højris, som blev vist mønstret. De tre øvrige Zack-sønner, Zatchmo, Zack-Ki Rosenlund og Overgaard’s Zacksu, blev alle vist under rytter. Blue Hors Hotline og datteren Sirikit og Blue Hors Rush Hour sluttede dagen af med en flot fremvisning, inden der var hygge og hestesnak over en kop kaffe og en grillpølse. Hold øje med hjemmesiden, for en af de kommende dage bringer vi web tv klip fra dagen