Britt Carlsen
Det tyske avlsforbund Oldenburg afvikler deres hingstekåring i slutningen af november. 69 ud af 420 hingste er udtaget til kåringen og iblandt dem to hingste ejet af Blue Hors i Randbøl. Den ene hingst er efter Dimaggio/Donnerhall mens den anden er efter Blue Hors Romanov/Donnerhall. Romanov har desuden endnu en søn udtaget til kåringen med Werther til morfar. Den danskavlede guldmedaljehingst Blue Hors Don Romantic har to sønner udtaget til kåring med henholdsvis Renoir og Sandro Hit til morfar. Sandro Hit topper listen i Oldenburg med 10 sønner udtaget til kåring. VM sølvvinderen Sir Donnerhall og bronzevinderen San Remo fremstiller sønner for første gang ved denne kåring. Oldenburg-International fremstiller 27 springhingste i forbindelse med kåringen i Vechta.