Fortsat gode resultater i Oldenburg

10-11-2013 10:15

Danske ryttere fortsætter med at levere gode danske resultater ved det internationale stævne i Oldenburg, hvor dannebrog igen er kommet til tops i springklasserne

Copyright Ridehesten.com

Lena Leschly Åmann, som fredag startede Grand Prix med sin 10-årige Gørklintgårds Fanero e. Ferro / Blue Hors Le Mont H (opdr. Gørklintgård), startede lørdag Grand Prix Special, hvilket resulterede i 66,542% og en niendeplads for den unge ekvipage.

På springbanen var intet mindre end tre danskere med i placeringerne i lørdag aftens kvalifikation til Masters League, som også gav point til LONGINES verdensranglisten. Helt oppe på tredjepladsen var Søren Pedersen og den 10-årige oldenburgerhoppe Tailormade Cavetta e. Careful / Grannus, men Andreas Schou besatte femtepladsen med den 9-årige Selle Francais-hingst Quimono de la Roque e. Kannan. Med den 9-årige westfalerhingst Balougraph e. Balou de Rouet / Pilot red Christian Schou sig ind på 11. pladsen.

Her til morgen har danske Helena Irmand Nielsen endnu engang fået det danske flag til tops ved at vinde en klasse i bronzeturen, nemlig en 115 cm med With Pleasure e. For Edition / Contendro I.

Se klassens start- og resultatlister HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner