Ahlmann sejrede på hjemmebanen

16-09-2018 17:51

Britt Carlsen

Den tyske landsholdsrytter Christian Ahlmann sejrede i UVM-finalen for 7-års heste på Solid Gold Z, der dermed i høj grad levede op til sit ambitiøse navn

Copyright Ridehesten.com
Vinder af finalen for 7-års heste ved UVM på Zangersheide blev Christian Ahlmann og Solid Gold Z.

Rikke Haastrup var blot en lille triller fra at kvalificere sig til finalen ved UVM for 7-års heste på avlshingsten First Choice HT. Dermed var der ingen danske ryttere eller heste i finaledagens sidste springning. Og på trods af, at startlisten bugnede at internationale topryttere, så krævede banen sit, af både ryttere og heste. 39 ryttere kvalificerede sig ind i finalen, og de 11 af de nåede frem til afgørelsen i omspringningen. 

De tre ryttere, som sluttede på podiet, var alene om at ride omspringningen fejlfrit. Hurtigst af dem var den tyske landsholdsrytter Christian Ahlmann med Solid Gold Z e. Stakkato Gold/Calvin Z reg. i OLD. Det var en populær sejr på hjemmebane, idet Ahlmann er gift med Judy-Ann Melchior, hvis far Leon Melchior grundlagde Zangersheide. 


Andenpladsen blev indtaget af Willem Greve, NED med Grandorado TN e. Eldorado vd Zoeshoek/Carolus II. Ahlmann standsede tiden i 38,34 sekunder, og Greve kom i mål godt et sekund senere i 39,49 sekunder. Der var kun 0,01 sekund mellem sølv- og bronzemedaljen, den gik til Gudrun Patteet fra Belgien med Sea Coast Crystal de  L'eau fra SCSL (Luxemburg) efter Clapton/Capitol I.

Charlotte Bettendorf fra Luxemburg og Gaesbekers Glamour Girl e. Zirocco Blue VDL/Caletto I fra KWPN, lagde  pres på den førende rytter, men da hun blot manglede få spring fik hun nedslag. Ærgerligt for Charlotte, der leverede en meget hurtig runde på 37,04 sekunder.  Det gav hende en ærefuld, men også ærgerlig placering som nr. 4 lige uden for medaljerækken.

Se resultatet HER

Læs mere om UVM på Zangersheide i magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner