Aarhusmestre igen-igen

20-03-2018 13:23

Camilla Tiefensee Schrøder

Henriette Bedsted og og Be My Bally har igen sprunget sig til en sikker sejr i Aarhusmesterskabet afholdt i Aarhus Rideklub denne weekend. Dermed vandt de titlen for tredje gang

Ved springstævnet i Aarhus Rideklub sidste weekend blev årets Aarhusmester fundet. Finalen blev afgjort i MB2* 130 cm søndag, og vinderen blev et makkerpar, der i den grad kan siges at have prøvet det før. Henriette Bedsted og Be My Bally e. Stald Calles Bror Bally/Donauwind (opdr. Carl Poulsen, Sæby) vandt efter en fejlfri runde med over tre sekunder ned til nærmeste konkurrent. Hermed var det tredje gang, de kunne kalde sig Aarhusmestre. De vandt nemlig også i 2015 og 2016 - sidste år var de ikke til start pga. en mindre skade.

– Den gamle sorte hingst gør det lige igen, igen, igen OG SÅ LIGE IGEN. Vinder af Aarhus Mesterskab 2018 i MB2* - Seje gamle mand, skriver Henriette Bedsted på Facebook om sin 16-årige hingst.

Hvordan kan de gøre det igen år efter år? Måske kan du lure nogle tricks af i videoklippet nederst. (hvis videoklippet ikke afspilles, så tryk på linket i midten af billedet)

Se resultatlisten.

Den store fejring udeblev
Rytteren, som selvfølgelig er glad og stolt over sejren, er dog også en smule ærgerlig over, at mesterskabet ikke længere bliver fejret på samme måde, som det gjorde før i tiden under Danish Derby.
– Der er ingen æresdækkener til vinderen, ingen fornem hædring, ingen ekstra æresrunde til vinderen, selv speakeren siger intet om, at vedkommende har vundet Aarhus Mesterskab MV. Altså ingen "fest" omkring det at blive mester, bare et helt almindeligt "kedeligt" C-stævne, udtaler Henriette Bedsted til Ridehesten.com. Hun mener ikke, det kan kaldes et mesterskab, når man ikke gør noget ekstra ud af at fejre vinderen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner