Grethe Næsby
Så er vi igen på banen med et forrygende Aalborg Horseshow, som foregår på Finstrupgaard”, Dallvej 5, Dall, 9230 Svenstrup. I år får vi besøg af den berømte Tina Lund, som er kendt for sine imponerende præstationer som professionel springrytter samt den flotte indsats i ”Vild med Dans” i efteråret 2008. Kom og oplev hende live med Ă©n af hendes bedste springheste, få hendes autograf og oplev mange andre flotte og spændende indslag fra bl.a. 4H, Dansk Frieserforening, New Forestforeningen, Dansk Miniatureforening, Welsh/Cob Foreningen, Sportsrideklubben Aalborg, Belgierforeningen og Rideskolen Birken, som alle virkelig lægger sig i selen og kommer med nogle spændende opvisninger. Efter selve showet vil der kl. ca. 20.45 være stort Sankt Hans bål med grillede pølser og snobrød – så sæt allerede nu kryds i kalenderen og få en fantastisk aften. Det hele foregår tirsdag, d. 23. juni kl. 18.30–21.30, og dørene åbnes kl. 16.30. Yderligere oplysninger kan fås via linket i højre side.