7 ting du kender til, hvis du har både hest og arbejde

11-10-2016 15:37

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Indtil lottodrømmen går i opfyldelse, er chancerne for, at du financierer dine hestedrømme med pengene fra et almindeligt job nok ret store. Det betyder også, at du ind i mellem kæmper for at finde tid til at nå at spise mellem ridning og arbejde, samt at du til tider er nødt til at pille halm eller wrap ud af håret på vej til arbejde

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Så kender du sikkert også til følgende…

 

1. Heste tror de er van Gogh

Det er altid et sats at bevæge sig i stalden iført arbejdstøj, men vi har alle gjort det. Vi har alle tænkt ’Jeg skal bare lige hurtigt smide hestene på fold – det tager kun fem minutter – og så kan jeg sagtens nå til det der vigtige møde’… Selvfølgelig opdager du først efter mødet, at du har grønt snask fra hestenes morgenmad hængende hele vejen ned af ryggen på din hvide skjorte.

2. Glem alt om hvidt tøj

Første punkt bringer os til andet punkt: hvis du forsøger at jonglere både arbejde og heste, bør du aldrig nogensinde så meget som tænke på at bære hvidt tøj. Helt ærligt – stol på os. Bare lad være…

3. Smarte sko og heste er ikke et godt match

Nu vi er ved emnet, så kan vi lige nævne, at selvom det er en skøn sommerdag og det er meget hurtigere at smutte ud til heste i klipklappere, fremfor at finde sikkerhedsskoene og sokkerne frem, så er det altså ret svært at køre bil, når dine fødder er blevet jokket på af et halvt ton hest balanceret på en lille metalsko.

4. Din bil er et mobilt sadelrum

Nyheden fortsætter efter annoncen

Du lever praktisk talt i din bil – dit udstyr, overtræksbukser, staldstøvler, gummistøvler, pæne sko og arbejdstøj er alt sammen pænt arrangeret i bagagerummet. Eller nej - det er nok nærmere kylet ind på bagsædet i en stor pærevælling og hvis du er i tvivl, om du har ditten eller datten med, sørger du selvfølgelig for at tage et ekstra sæt med, når du kører hjemmefra. I virkeligheden er dit hjem, bare et sted du sover.

5. Du er stanken i bussen og supermarkedet

Du står i bussen og opdager pludseligt, at alle omkring dig begynder at rynke på næsen og holde ærmet op til ansigtet. Du ser dig omkring for at lokalisere synderen, indtil det går op for dig, at det er dig selv. Jep – du stinker af hest. For dig er det en skøn duft, der minder dig om alle de gode timer brugt i stalden, men for alle andre er det bare en stank uden lige.

6. Dine kollegaer synes du er underlig

Du er under pres og der er intet mobilsignal på kontoret, så du beslutter dig for lige at lave et lynopkald til smeden fra firmatelefonen, for hesten skal altså skos inden weekendens stævne. Du taler med smeden, mens du pludselig opdager at hele kontoret er mussestille, mens de lytter med på dit ’konferenceopkald’. Held og lykke med at forklare hvorfor Søren fra Århus-afdelingen har brug for mordaxhuller i sine sko…

7. Du deltager i mange ’begravelser’ og har flere visdomstænder end de fleste andre

Medmindre du har en meget forstående chef, er chancerne for at de godtager en ’barn syg’-fridag når din hest er halt eller har tabt en sko ikke ret store - heller ikke selvom din hest har fortæret naboens nedfalde cider-æbler og nu render rundt i en værre brandert og ikke vil indfanges. Ind i mellem er du nødt til at være kreativ med dine undskyldninger… Måske er det tid til ’en akuttid hos tandlægen’ eller også ’er et fjernt familiemedlem på pludselig vis afgået ved døden’.

Det gælder selvfølgelig ikke alle og da slet ikke dig – det ved vi godt. Hav os lige undskyldt – vi skal til ’tandlægen’ du ved…

Kilde: H&H

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner