7 ting din smed virkelig hader

27-09-2016 07:24

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Har du nogensinde undret dig over hvorfor din smed kan være en smule… tja.. skal vi kalde det gnaven? Måske kunne det have noget at gøre med disse syv ting

Copyright Ridehesten.com

1. Du kommer for sent til jeres aftale

Beslagsmede har et travlt skema og hvis kunden ikke dukker op til tiden, kan det ødelægge hele dagens skema. Hvis du ikke kan nå at være der til at holde din hest, så sørg for at en anden kan og at den person ved, hvad tid der er behov for det.

2. Din hest er stadig på fold

Se ovenfor… Hvis din hest ikke er klar til at blive skoet, er det ikke en bjælde anderledes, end hvis du ikke er klar.

3. Din hest er møgbeskidt

Ok, ok… De fleste heste kommer ud og ja der er en rimelig stor tendens til regn og slud i Danmark mere eller mindre året rundt. Vær forberedt og sørg for at have ordnet din hests ben og hove før smeden skal gøre sit arbejde. Du tager vel heller ikke til tandlægen uden først at børste tænder, vel?

4. Din hest har våde ben

Du har sikkert tænkt, at det var en god ide, at give den hest en skyller inden smeden kom, for så var den jo ren – ikke? Men smedens fil er designet til at arbejde med tørre hove og desuden så kan våde hove indeholde så meget vand, at skoningen ikke bliver nær så præcis. Men næsten vigtigst af alt, så har din smed nok ikke lyst til at være våd resten af dagen – slet ikke når det begynder at blive køligt udenfor.

5. Du har læst en artikel om hove og nu ved du praktisk talt alt om det

Måske har du læst, at din hest har bedre af at gå barfodet, eller måske er du overbevist om, at din hest skal have specialsko på – held og lykke med at overbevise din smed om dette!

(Ledetråd: det kommer ikke til at ske, bare lad smeden udføre sit arbejde)

6. Du har fuldstændig ignoreret alle de tips og råd, du fik ved forrige skoning

Din smed mener fx, at det ville være bedre for din hests hove, hvis den stod inde om natten i stedet for at bo ude døgnet rundt. Du synes, det er en rigtig god ide… Men du har ikke rigtig tid til at ride, så den bliver ude ”for den ekstra motion”. Din smed bliver måske mere gnaven – så et godt tip er at tilbyde ham masser af god kaffe, smile en stor del og skifte emne hver gang det bliver bragt på banen.

7. Din hest sparker eller er komplet umulig

Det er ikke din skyld. Det sker og alt du kan gøre, er at undskylde og arbejde på problemet til næste gang.

Kilde: H&H

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner