7. plads til det danske ungrytterhold

30-08-2015 19:30

Søndag var sidste dag ved EM i military for ungryttere i Strzegom, Polen. Her skulle ekvipagerne ride om de endelige placeringer i en ridebanespringning

Copyright Ridehesten.com
Mai Kaas og Party Hesteklewa - her ved Copenhagen Eventing 2014.

De danske ungryttere har gennem hele mesterskabet gjort en fantastisk indsats, og efter dagens springning endte holdet samlet på en flot 7. plads ud af de 10 deltagende nationer. Det bedste danske resultat i mesterskabet blev præsteret af Mai Kaas og Party Hesteklewa, som sluttede på en 25. plads individuelt med 63,20 strafpoint.

Dobbelt guld til England
Cecilie Eriksen og Calvin kom bedst igennem dagens springklasse, og samlet fik parret 81,90 strafpoint, hvilket betød en 34. plads individuelt. Simone Bøgelund Nielsen og Eligius Key sluttede de tre dages mesterskab med 107,50 strafpoint. Parret fik en samlet 42. plads i den krævende konkurrence. Guldet gik til engelske Will Furlong og Livingstone (34,70 strafpoint), ligesom sølvet også blev vundet af en engelsk rytter - nemlig Sophie Beaty og Stanly (39,10 strafpoint). Tyske Christoph Wahler og Green Mount Flight tog bronze (42,50 strafpoint).

I holdkonkurrencen var det engelske hold nærmest urørligt, og det blev derfor guld til England. Tyskland vandt sølv, og bronzen gik til Irland. Det var første gang i 11 år, at Danmark kunne sende et dansk hold til EM for ungryttere i military, og holdet sluttede på en flot 7. plads i mesterskabet.

Resultater

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner