35.000 kr i erstatning for manglende løn

09-01-2009 10:46

Grethe Næsby

"Jeg var desperat til sidst. Jeg havde et minus på 9.000 kroner på bankbogen. Aldrig har jeg været så deprimeret. Jeg vil aldrig mere arbejde i hestebranchen", fortæller Christina Qvistgaard, som i halvanden måned ikke fik sin løn.

19-årige Christina Qvistgaard blev i februar 2007 ansat på et wellnesscenter for heste og hunde nær Esbjerg. - I begyndelsen var jeg rigtig glad for arbejdet, da jeg er en hestepige. Men jeg fik ingen løn og blev sat til alt muligt, som ikke havde noget med mit arbejde at gøre, fortæller Christina Qvistgaard til Fagbladet 3F. Hun fortæller samtidig, at hun ofte havde arbejdsdage på op til 10 timer. I halvanden måned fik hun ikke løn, og der er nu faldet dom i sagen. Retten i Esbjerg har netop tilkendt medhjælperen 35.000 kroner for manglende løn, feriepenge og ansættelsesbevis. Christina havde til alt held noteret sig antal arbejdstimer mv. i en bog, som viste sig at blive et vigtigt bevis i retten. Ifølge ejeren af stutteri- og welnesscentret var den klare aftale dog, at timelønnen var 70 kroner i timen - uanset om arbejdet lå søndag eller mandag. Siden fik medhjælperen et acontobeløb fra Wellnesscentret. Kilde: Fagbladet 3F

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner