Thomas Bach Jensen
Lone købte Fitou L e. Florestan L/May Sherif hos opdrætteren Karsten Bundgaard, da den var et år gammel. Siden har de to udviklet sig sammen, og det har resulteret i mange topresultater og flere internationale stævner. Ekvipagen blev danmarksmeste i 2014 på Broholm.
– Fitou er bare en helt speciel hest for mig, og Victoria har jo hørt om Fitou hele sit liv. Så hendes store ønske har altid været at få lov at prøve ham en dag, fortæller Lone.
Fitou bor i løstdrift sammen med sin unge hoppe, som han passer godt på. Han havde ikke haft en rytter på i over et år, da han en dag for lidt tid siden blev trukket ind, børstet af og sadlet op, så Victoria fik sit ønske opfyldt.
– Jeg fik helt tårer i øjnene, for en cirkus hest glemmer aldrig. Det var virkeligt sødt og meget tydeligt at se, at Fitou elskede at få lov at vise sig frem, fortæller Lone og fortsætter: – Så nu trækker vi ham engang imellem ind, og så får hun lov til at få en lille tur på ham. Fitou elsker det, og Victoria er så utrolig stolt. Han er en fantastisk lærehest, fortæller Lone, der i øvrigt selv må have været den yngste rytter i Danmark til at starte Grand Prix, da hun debuterede som 14-årig.