15 topekvipager mødes i Super Grand Prix i Prag

09-11-2021 16:32

Annika Knudsen Lorentsen

Den 20. november mødes 15 af verdens bedste springryttere i den ultimative individuelle konkurrence, når den tredje udgave af Longines Global Champions Tour Super Grand Prix løber af stablen

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson og H&M All In ved OL i Tokyo. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans

De 15 deltagere i Super Grand Prix er vinderne af de forskellige Longines Global Champions Tour Grand Prix-klasser gennem sæsonen, eller nummer to, hvis vinderen allerede havde opnået kvalifikation. 

Der er en seriøs præmiesum at ride om i klassen, hvor der er 1,25 millioner euro på højkant. Konkurrencen afholdes på en 165 cm høj bane i forbindelse med GC Playoffs i Prag. 

På startlisten er der hele tre svenske ryttere, ligesom der er intet mindre end fire britiske ryttere. Startfelten lyder som følgende:

  • Niels Bruynseels (Belgien)
  • Olivier Robert (Frankrig)
  • Peder Fredricson (Sverige)
  • Ben Maher (Storbritannien)
  • Scott Brash (Storbritannien)
  • Sameh El Dahan (Storbritannien)
  • Darragh Kenny (Irland)
  • Sergio Alvarez Moya (Spanien)
  • John Whitaker (Storbritannien)
  • Daniel Deusser (Tyskland)
  • Harrie Smolders (Holland)
  • Malin Baryard-Johnsson (Sverige)
  • Bryan Balsiger (Schweiz)
  • Spencer Smith (USA)
  • Henrik von Eckermann (Sverige)

I 2019 var det Ben Maher med Explosion W, hans OL-guldhest, der tog sejren til LGCT Super Grand Prix, og netop denne ekvipage kommer tilbage for at forsvare titlen. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner