Pedro Veniss ny FEI-rytterrepræsentant i springning

07-04-2020 08:23

Annika Knudsen Lorentsen

Den brasilianske springrytter Pedro Veniss afløser Cian O'Connor som rytterrepræsentant i FEI i springdisciplinen, læs med her og find ud af hvilke ambitioner Veniss har omkring hans periode på posten

Copyright Ridehesten.com
Pedro Veniss og Quabri L'isle ved OL i Rio i 2016. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

FEI har talt med den nye rytterrepræsentant i springning, den brasilianske springrytter Pedro Veniss. Han fortæller at han vil have fokus på sikkerhed og udbredelse af sporten. 

Pedro Veniss har to gange deltaget ved OL og han har deltaget i mange store stævner verden over. Han fortæller at han vil bruge sin lidenskab for springning til at hjælpe sportens styrende organ, FEI, med at sikre, at store beslutninger tager højde for atleternes synspunkter.

Veniss vil sidde i FEI-atletkomitéen sammen med repræsentanter fra de øvrige discipliner, ligesom han også bliver en del af FEI Jumping Committee. Hans perioder varer intil 2022, så det vil omfatte den udfordrende periode, med blandt andet udsættelsen af OL til næste år.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg mener, at rollen er vigtig, da den fungerer som en måde at bringe rytternes idéer og tanker til ledelsen i FEI. I denne position håber jeg at kunne bidrage til sporten ved at arbejde tæt sammen med ændre rytter og hele spring-samfundet, fortæller Veniss og fortsætter:

– At udsætte OL er meget hårdt for atleterne, da vi er nødt til at ændre vores træningsprogrammer og planlægning. Sundhed kommer dog først, og beslutningen om at omplanlægge konkurrencer er den bedste mulighed i øjeblikket. Efter min mening er udfordringen de kommende år, at øge sportens eksponering i medierne. Min største bekymring er relateret til hestevelfærd, idet sporten udvikler sig og vokser. Det er vigtigt at huske, at nye regler og retningslinjer skal bygges med retfærdighed og sun fornuft.

Den brasilianske rytter som er bosat i Barcelona ser frem til arbejdet i hans nye rolle, ligesom han også ser frem til at komme tilbage på stævnebanerne igen.

– Springdisciplinen vokser rigtig meget, og vi kan hvert år se bedre ryttere og heste, hvilket er meget godt for vores sport. Vi har mange fremragende stævner, gode faciliteter og præmiepenge, som også hjælper ejerne til at investere i sporten. Udover at jeg ser frem til min nye rolle, så glæder jeg mig til at komme tilbage på konkurrencebanerne og fortsætte arbejdet med mine heste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner