10-dages test mod slutning

22-04-2009 22:10
Avl
Det lakker mod enden for 10-dages afprøvningen af de tre hingste i Dansk Varmblods stald på Vilhelmsborg, hvor afslutningen afvikles fredag morgen kl. 9

Fredag den 24. april afholder Dansk Varmblod under ledelse af Lisbeth Juel Nielsen afslutning af den sene 10-dages test på Vilhelmsborg med deltagelse af de tre dressurbetonede hingste Blue Hors Bentley, Fürstenball og Las Vegas. Prøven afvikles som en observationstest af ca. 10 dages varighed. I perioden trænes hingstene let i henhold til anerkendte principper for uddannelse af ungheste. Hingstene observeres i stalden for staldunoder og i forbindelse med den almindelige, daglige håndtering. Der gives ingen karakterer, og der er ingen afsluttende prøve. Avlsledelsen og træningslederen beslutter i samråd, hvilke hingste, der har bestået observationstesten. Avlsledelsen følger hingstene ved indsyning og udsyning samt på enkelte træningsdage. Efter prøven udarbejdes en træningsbeskrivelse for hver enkelt hingst. Formålet med observationstesten er at frasortere hingste med dårligt temperament eller andre, for avlshingste, uheldige egenskaber. De hingste, der har bestået observationstesten tildeles bedækningstilladelse for samme år. Se regler for afprøvning via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner