Efter 12 år uden en holdguldmedalje, skrev tyskerne historie, da holdleder Otto Becker havde sammensat et hold bestående af to kvinder; Janne-Friederike Meyer og Meredith Michaels-Beerbaum, der sammen med Carsten-Otto Nagel og Marcus Ehning vandt guld foran Frankrig og Belgien.

Det var den beskedne hestemand Philippe Le Jeune/Vigo d’Arsouilles, der viste særlig høj klasse i den individuelle finale. Han formåede at skabe en god kontakt til konkurrenternes heste, og ved at lade dem om at bruge deres enorme potentiale inde på banen, med så få korrektioner som muligt, fik han alle heste til at springe for sig, og springe fejlfrit. WEG i Kentucky var Le Jeunes fjerde, og han var på det bronzevindende belgiske hold i 2002 på Nabab de Reve.

OL-guldvinder Eric Lamaze red med en skadet fod, men han og fantastiske Hickstead nåede frem til den individuelle finale. Eric fik nedslag på Seldana og på Rebozo, og desuden en tidsfejl, der i sidste ende kom til at koste ham sølvmedaljen. Hickstead var den eneste hest, som sprang fejlfrit med samtlige ryttere. Selv i den sidste runde sprang han med vilje og overskud, og han lignede absolut ikke en hest, der havde over 100 krævende spring i kroppen inden for de seneste fire dage.

De amerikanske springryttere viste skræmmende styrke i tidsspringningen, som indledte springkonkurrencerne. Mario Deslauries/Urico e. Zandor Z (tidligere canadisk rytter) og McLain Ward/Sapphire e. Darco blev henholdsvis nr. et og to, og det sendte amerikanerne i front i holdkonkurrencen med Tyskland og Frankrig på potentielle medaljepladser. Amerikanerne mistede guldmedaljen i den imponerende Nations Cup konkurrence over to runder, som fulgte tidsspringningen, men holdt dog fast i bronzemedaljerne da samtlige amerikanere blev noteret for fire fejl eller mere.Tyskland rykkede op i guldposition da Carsten-Otto Nagel/Corradina e. Corrado I var fejlfrie og Janne-Friederike Meyer/Cellagon Lambrasco e. Achill-Libero H og Marcus Ehning/Plot Blue e. Mr. Blue hver fik fire fejl.Tyskerne trak fra konkurrenterne i en forrygende finish, hvor Meredith Michaels-Beerbaum revancherede de 8 fejl hun og Checkmate blev noteret for i første runde, med en fejlfri afslutning. Da hun var tyskernes tredje fejlfrie rytter var deres guldmedalje sikret, allerede inden Marcus Ehning red på banen.

USA’s deroute fortsatte med endnu større hast i finalen. Laura Kraut/Cedric e. Chamberin var alene om at levere en fejlfri runde, det medførte, at USA sluttede på 10. og dermed sidstepladsen. Hvilket i øvrigt fik en stor del af de amerikanske tilskuere til at rejse sig og gå hjem. Frankrig vandt sølv foran Belgien.

Fire verdensdele i finalen
120 ryttere mødtes i den indledende tidsspringning ved VM. Herefter deltog rytterne i to runder nationsspringning, og herfra gik 30 ryttere videre til den lille finale også over to runder, hvorfra de bedste fire ryttere skulle findes til den individuelle finale med heste-byt.
Vejen mod finalen var lang og særdeles krævende, og det var først da den sidste rytter red over målstregen i den lille finale, at de fire ryttere var fundet. Det var: OL-guldvinder Eric Lamaze og fantastiske Hickstead e. Hamlet, Philippe Le Jeune og den utroligt velspringende, smidige Vigo d’Arsouilles e. Nabab de Reve, Rodrigo Pessoa der vandt VM ved WEG i Rom tilbage i 1998 og i 2010 deltog på HH Rebozo, en gummibold efter Tlaloc La Silla og Saudi-Arabiens Abdullah Al Sharbatly, for to måneder forud for VM havde Saudi Equestrian købt Seldana di Campalto e. Emilion af italienske Natale Chiaudani. Hoppen imponerede ved EM i Windsor og igen ved VM, hvor hun sprang forsigtigt og med stort overskud. 
Finalebanen bestod af otte forhindringer, og den sidste forhindring var en trekombination. Reglerne er simple, først rider rytterne deres egen hest, dernæst rider de på skift konkurrenternes heste, og de har tre minutter til at lære hesten at kende, og de må kun springe to opvarmningsspring.

Le Jeune helt i særklasse
Abdullah Al Sharbatly, der var dårligst placeret af de fire, lagde ud på sin egen hest Seldana di Campalto. Han var fejlfri indtil trekombinationen, hvor de sidste to forhindringer faldt. Skygger på bunden, forklarede Al Sharbatly det med. Også Rodrigo Pessoa måtte noteres for et nedslag på egen hest, mens Philippe Le Jeune og Eric Lamaze var fejlfrie i overbevisende stil.

Læs også: Farvel til landsholdet - min hest er vigtigere

Abdullah Al Sharbatly kom stærkt tilbage, han overlod stort set initiativet til Hickstead, der kvitterede ved at springe fejlfrit, og det samme gentog han på Vigo d’Arsouilles, og inden han satte sig op på HH Rebozo fik han mange gode råd med på vejen af Rodrigo Pessoa, og det viste sig at være en fordel, Abdullah var fejlfri og sluttede dermed med de 8 fejl han havde fået på sin egen hest.

Pessoa kunne dog gå forbi Abdullah, idet han kun stod noteret for de 4 fejl han fik på sin egen hest, da han red Vigo d’Arsouilles på banen til sidst. Den stortspringende hingst var tydeligt træt og mærket af de mange runder, og selv hingstens ellers gode teknik kunne ikke redde parret, Pessoa fik to nedslag.

Lamaze var fejlfri indtil han fik en bom og en tidsfejl på HH Rebozo og endnu en bom i trekombinationen på Seldana di Campalto. Dermed stod han noteret for 9 fejl, og skubbede således Pessoa ud af medaljekampen.

Læs også: Sneen vælter ned over Spruce Meadows

Det hele skulle afgøres af Philippe Le Jeune, der indtil han red på banen på sin sidste hest, Hickstead, var fejlfri, og det faktum ændrede sig ikke da han red over målstregen som en sikker og helt suveræn verdensmester.

Springkonkurrencerne ved WEG i Normandiet afvikles fra tirsdag den 2. til søndag den 7. september med en hviledag efter de tre indlede konkurrencer, som afgør holdkonkurrencen. Herefter afvikles en lille finale, hvorfra de fire bedste går videre til den individuelle konkurrence med hestebyt. Danmark stiller med hold, holdet består af: Søren Nørgaard Pedersen. Andreas Schou, Thomas Sandgaard, Thomas Dresler og Torben Frandsen. Se mere her

Læs også: Yes we Caen – or Caen’t?