CHIO Aachen til kamp mod doping

03-06-2009 11:43

Grethe Næsby

42 stewards, prøver fra hver tredje hest og kameraovervågning døgnet rundt er nogle af de tiltag, som skal bekæmpe doping i Aachen

CHIO Aachen i Tyskland med konkurrencer i springning, dressur, military, firspand og voltige afholdes i år fra d. 26 juni til d. 5 juli, og det bliver et pilotprojekt for, hvordan antidopingarbejde kan laves i fremtiden. 42 FEI-stewards vil være på pladsen for at kontrollere heste og udstyr, medvirke til prøvetagning og andet. Desuden bliver hele staldområdet kameraovervåget døgnet rundt. I en pressemeddelelse fra arrangøren meddeles om obligatoriske dopingprøver af de tre bedste heste i hver klasse samt øvrige udvalgte heste. Hver tredje springhest kan blive testet. Arrangørerne har endda anskaffet instrumenter, som kan måle temperaturen i huden med en hundrededels grads præcision. Dette gøres for at kontrollere, om hestene er blevet udsat for en ydre påvirkning. Aachens initiativ er et skridt fremad for arbejdet med Tysklands ridesports troværdighed efter den seneste tids dopingrelaterede turbulens, som har medført, at landsholdene i springning, dressur og military er blevet opløst. Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner