Sydjyske klubber i kamp

11-09-2014 14:31

Sdr. Hygum Rideklub har været vært for de sydjyske mesterskaber for hold. Værterne holdte sig ikke tilbage, men genvandt titlen

I weekenden den 5.-7. september blev der i Sdr. Hygum Rideklub afholdt mesterskaber for hold i de tidligere Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter.

Dagen bød rent vejrmæssigt på lidt regn sidst på dagen, hvilket dog ikke var at sammenligne med lørdagens skybruds lignende regnbyger, hvor lyn og torden medførte at konkurrencerne måtte udskydes, endda i to omgange. Banerne tog vel imod vandet og de var noget nær perfekte til søndagens konkurrencer, der blev gennemført uden afbrydelser, ud over de planlagte pauser.

Hos ponyerne var det Vejle Rideklub der trak det længste strå hvor Cecilie Iwang Søndergaard på Holsteins Missouri opnåede 71,278 %, Laura Maigaard Randløv på Excelent opnåede 68,889%, Emilie Mariussen på Magic Marie opnåede 66,611% og endelig Louise Højen Pedersen på Happy opnåede 66,222%. Et samlet resultat på 206,778%

På anden pladsen kom Varde Sports Rideklub 1 hvor Fie Thye Kærsaa på Lucwolle´s Sunny opnåede 67,722%, Julie Ladefoged Loldrup på Veddinge Fit-for-fight opnåede 66,833%, Freja Engholm Gregersen opnåede 64,500% og Sara H. Møller på Sizze Bredager opnåede 62,778%. Et samlet resultat på 199.055%

På en 3. plads kom Sportsrideklubben Skovly. Her opnåede Anna Thorstein Davidsen på Stegstedgaards Annabell 69,333%, Malou Møller Lykkegaard Kristiansen på Orchid´s Helenae opnåede 67,056%, Julie Bøtker Lorensen på Rosengårdens Nakuma opnåede 61,778% og Anne Kathrine S. Eslund på Marco Kohave opnåede 61,222%. Et samlet resultat på 198,167%.

Hos ponyerne afvikles mesterskaberne i LA3B og der var 11 hold tilmeldt hvoraf et hold måtte melde fra pga. frafald.

For hestenes vedkommende var mesterskaberne med 21 tilmeldte hold de største nogensinde og med Sdr. Hygum Rideklub som forsvarende mestre for heste, var det en svær udfordring for hjemme holdet at leve op til.

Også hos hestene var der et enkelt hold der på dagen måtte melde fra.

Sdr. Hygums to LA5 ryttere lagde maximalt pres på konkurrenterne hvor Michaela Tækker på Landlyst Landia efter Hennesy/Solos Landwind lagde ud med en tur der af dommerne blev bedømt til 73,944%. Holdets anden LA5-rytter ikke ville stå i skyggen af Michaela og Marie Louise Andersen på Prince Ibi Light efter Midt-West Ibi-Light/Lagano red en flot tur, der af dommerne blev bedømt til 74,056%. Dermed havde Sdr. Hygum lagt sig klart i spidsen for mesterskaberne. Holdets første MB1 rytter Jacob Nørby Sørensen på Dacaprio II efter Dacaprio/Waterford leverede en solid tur og opnåede 68,423%. Holdets sidste rytter Malene Ebbesen på Rosenkavalier efter Royal Blend/Wildfang leverede dagens bedste score i MB1 med 71,171%. Dermed opnåede Sdr. Hygum et samlet resultat på 219,171%, nok til at genvinde mesterskabet.

På anden pladsen kom Rideklubben Møllen 1, hvor Klara Bothmann på Øgårdens Sandman efter Sandro King/Leandro opnåede 73,889% og Line Fiilsøe Hansen på Svalegård Chap Mann efter Come Back II/Aspirant opnåede 70,667% begge i LA5. Rikke Schmidt på Rudolph efter Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro opnåede 70,631% og Anne-sophie Lorentzen-work på Rankegårds Chanel efter Blue Hors Don Romantic/Lucky Light opnåede 67,748%, begge i MB1. Holdet opnåede et samlet resultat på 215,187%

3. pladsen blev besat af Cedergaard Sportsrideklub hvor Jeanette Haugaard på Stenholt Amilla efter De Noir/Blue Hors World Class opnåede 73,556%, Stine Borges på Ganesh efter Showtime/Blue Hors Romancier opnåede 70,883%. Pernille Pilborg på Hoelgaard´s Armani efter Sir Donnerhall/Florestan I, opnåede 70,270% og Betina H. Møller på Gredstedgårds Lipton efter Lorentin II/Casanova opnåede 63,739%. Et samlet resultat på 214,659%.

Flere af dommerne udtrykte efterfølgende begejstring for det generelt høje niveau med flere rigtig gode heste og ekvipager. Det lover godt for de fremtidige mesterskaber.

Med holdmesterskaberne er alle Sydjyske Mesterskaber for 2014 fordelt. I 2015 fortsætter de Sydjyske Mesterskaber dog uden distrikt 10 der har valgt at træde ud af samarbejdet. Derfor er der i de Sydjyske Rideklubber arbejdet intenst med at skabe nye rammer for afholdelsen af mesterskaberne samt fortsættelsen af stævnesamarbejdet generelt. Bl.a. arbejdes der på at skabe et nyt regionsmesterskab for D & E stævneryttere med en finale runde ved De Sydjyske Mesterskaber 2015.. 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner