Mille Albinus Hjermitslev
Anden dag ved Blue Hors Sommerfestival er ved at være slut. Dagen har blandt andet budt på Blue Hors Dressurchampionater, følfremvisning og landssklasser i dressur. Der har været klasser fra MB1 til Grand Prix.
Vinder af Intermediare I blev gårdsdagens vinder af Prix St. George, Allan Grøn og Bonderman e. Belarus/ Alabaster. De fik 73,64%. Vinder af MB1 blev Katrine Johannsen og Rossander e. Blue Hors Rockefeller/ Latimer (opdr. Dorthe og Rikke Sandberg Svensson) med 72,252%. Vinder af dagens sidste klasse, MA1 blev Rikke Lindberg og Adrenalin e. Apache/ Fürst Piccolo med 71,898%.
I Grand Prix var otte ekvipager til start. Vinderen blev Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack/ De Niro (opdr. Hans Rode), der også vandt Intermediare II fredag. Ekvipagen scorede 74,033% i klassen, der også var Grand Prix-debut for Znickers.
Nummer to blev Cristian Tudela Ruiz og Blue Hors Zick Flower e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov (opdr. Andreas Gregersen) med 70,567%.
Søndag er sidste dag ved Blue Hors Sommerfestival. Her vil der være Prix St. George, MB2 og Grand Prix Special.