Zibrandtsen placeret med unghest i Sverige

01-11-2019 15:41

Camilla Tiefensee Schrøder

Anna Zibrandtsen er denne weekend til landsstævne i Jönköping, hvor hun starter lilletur for første gang med sin 7-årige hingst, Valentin. Det blev i dag til en fornem andenplads i Prix St. Georges

Copyright Ridehesten.com
Anna Zibrandtsen og SWB-hingsten Valentin deltog i år ved UVM i Ermelo for Sverige. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

SWB-hingsten Valentin e. Dalwhinnie/Regazzoni (opdr. Helixad AB), som rides af den danske dressurrytter Anna Zibrandtsen, gik i dag en fin debut i Prix St. Georges ved det svenske landsstævne i Jönköping. I Agria Star of Tomorrow Prix St Georges for 7-årsheste sluttede ekvipagen på andenpladsen med 71.078%.
– Han behøver mere rutine i forskelligt miljø, hvor atmosfæren er mere intens. Det er hovedårsagen til at vi deltager til dette stævne, fortæller Anna Zibrandtsen. – Bagefter skal han hjem og restituere, og derefter begynder vi så småt legen mod GP.

Se resultatlisten

Anna Zibrandtsen har købt Valentin på auktion i Sverige, og hesten har allerede vist talent i championaterne både herhjemme og internationalt sammen med den danske landsholdsrytter. Ved dressurchampionatskvalifikationen for 7-årsheste ved Eliteskuet på Vilhelmsborg kom de på andenpladsen, og i 7-årschampionatet ved Falsterbo Horseshow kom de på en tredjeplads. De deltog endvidere for Sverige ved UVM i Ermelo.

Ekvipagen er til start igen i morgen i PSG-finalen for 7-årsheste.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner