Zascha Nygaard vandt 150 cm

09-09-2022 21:36

Annika Knudsen Lorentsen

Sidste år repræsenterede hun Danmark ved EM. Siden er hun blevet mor til en dreng og har derfor været lidt væk fra topsporten, men nu er hun for alvor tilbage i topform. I dag sikrede hun sig sejren i den 4-stjernede 150 cm-klasse i Opglabbeek

Copyright Ridehesten.com
Zascha Nygaard Andreasen med sin EM-hest Quinn. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Zascha Nygaard Andreasen har her til aften sikret sig sejren i den 150 cm høje klasse ved det 4-stjernede internationale stævne i belgiske Opglabbeek, og dermed sikret sig en god portion point til verdensranglisten.

Det gjorde hun i sadlen på Primavera e. Mylord Carthago/ Cornet Obolensky efter to fejlfrie runder og et hurtigt ridt i omspringningen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 28-årige danske rytter var oppe imod topryttere som brasilianske Yuri Mansur, franske Simon Delestre, japanske Eiken Sato og tyske Janne Friederike Meyer-Zimmermann. 

Sidste år repræsenterede Zascha Danmark ved EM i springning, for godt tre måneder siden blev hun mor til en dreng og nu er hun for alvor tilbage i topform med en 4-stjernet sejr. 

Resultat fra klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner