Thomas Bach Jensen
I weekendens væld af resultater her på siden udeblev en nyhedsartikel om Joachim Thomsens flotte sejrridt på avlshingsten Zardin Firfod i Intermediaire Kür. Det råder vi bod på ved at bringe dette imponerende billede af den danske ekvipage, der er meget populær hos publikum. Thomsen fortæller, at det ikke var hans og den sorte hingsts bedste ridt; det var i Herning for tre uger siden, da de vandt Bundgaard Byg med 78%. - I Odense var publikum fantastiske. Allerede før ridtet, ja selv under selv programmet var de med hele vejen rundt og det var en rørende oplevelse at blive så godt modtaget. Så var det selvfølgelig også noget helt særligt at slå Isabell Werth, fortæller vinderrytteren. Intermediaire I Kür 1. Joachim Thomsen - Zardin Firfod - 75.600 (Denmark) 2. Isabell Werth - Fuchsberger - 75.550 (Germany) 3. Petra Wilm - King Arthur- 70.550 (Germany)