Danskere til forbesigtigelse i Oldenburg

06-10-2010 14:22
Avl
Ved det tyske Oldenburg Verbands forbesigtigelse stilles mange afkom efter danske hingste, så som Zardin Firfod og Blue Hors Don Romantic, men også mange danskeejde unghingste fremstilles
Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Zack stiller med fem afkom til forbesigtigelsen (Foto: Ridehesten.com).

Når Oldenburg Verband i afdelingerne OS og OL afholder forbesigtigelse i dagene 5.-12. oktober, bliver de præsenteret for ikke blot afkom efter danske hingste men også en del danskavlede unghingste. Blandt OS-hingstene møder en enkelt direkte søn af danskejede Quidam de Revel, lige som Tailormade Stallions, Nykøbing Mors, stiller en rød Landor S/Silvio/Contender til forbesigtigelsen. Anderledes er det ud blandt OL-hingstene, altså den primært dressurbetonede kollektion, hvor adskillige hingste har danske rødder. Helle Kristiansen, Græsted, fremstiller en brun Zardin Firfod/Ramiro's Bube/Ibikus, som er 3/4 bror til Horsebo Smarties, der nu rides af prinsesse Nathalie. Fra Stutteri Nexen, Suldrup, stilles der to røde hingste efter Sir Donnerhall/Rubinstein/Akzent II og Quaterback/Argentinus/Aleksander og fra Jørn Damm en brun Rubin Royal/Don Schufro/Akzent II. Endvidere fra Danmark kommer Blue Hors med seks hingste, der fordeler sig på en mørkbrun Swarovski/Donnerhall/Pik Bube I, en sort Dancier/Lauries Crusador xx/Bergamon, en sort Zack/Regazzoni/Donnerhall (halvbror til UVM-finalisten Rebelle), en rød Zack/Fürst Heinrich/De Niro, en rød Zack/Wolkentanz II/Silvio I og en skimmel Zack/Rubin Royal/Figaro. De danskejde hingste Hoftanz, Hotline, Don Schufro, Don Romantic, Samarant og Quidam de Revel stiller også afkom til OL-forbesigtigelsen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner