Zahr Alfarvad ude af sporten

06-04-2019 12:45

Annika Knudsen Lorentsen

Den erfarne speedhest Zahr fra stutteri Alfarvad er kommet til skade ved internationalt stævne i Belgien og er dermed ude at sporten

Copyright Ridehesten.com
Christian Petersen og Zahr Alfarvad Z.

Stutteri Alfarvad er i denne uge taget til Belgien for at ride internationalt stævne og selvfølgelig havde de medbragt den altid hurtige Zahr Alfarvad Z. Desværre kom Zahr til skade på banen under torsdagens klasser, og han har fået en skade der betyder at han ikke kommer tilbage i sporten. 

– Zahr har altid haft en kæmpe plads i vores hjerte og sikkert også i mange andres hjerter, som har fulgt med igennem de mange år han har startet stævner, sådan skriver Stutteri Alfarvad blandt andet på deres Facebook efter uheldet. Se hele opslaget nedenfor. 

Zahr har været en utrolig hest i sporten i mange år og sammen med chefberider fra Stutteri Alfarvad, Christian Petersen, har han opnået mere end 300 placeringer ved stævner i ind- og udland, heraf en utal af sejre. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner