Zack er trukket i førertrøjen

05-05-2018 11:31
Avl

Blue Hors Zack, der for tiden har stor succes i international dressur, har tilsvarende stor succes i avlen og har nu lagt sig i spidsen af Horsetelex' rangliste for verdens førende yngre dressuravlshingste

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blue Hors Zack e. Rousseau/Jazz har nu lagt sig i spidsen af Horsetelex' IPV-rangliste for dressurfaderhingste, hvis afkom er maks. 12 år gamle. Hingstene på denne rangliste har minimum 10 afkom i international konkurrence fra 1- til 5-stjernet, og afkommets indtjente points ses på denne rangliste i forhold til antal afkom. Det har ført den 14-årige KWPN-hingst ind på førstepladsen med en samlet værdi på 1.311,20.

Blandt Zacks mest succesfulde afkom, der har medvirket til den suveræne placering, er fra hans første følårgang hingsten Glock's Zonik (MF Blue Hors Romanov), der under Edward Gal er regerende hollandsk mester fra 2017 og World Cup-finalist i 2018. Fra samme årgang er Blue Hors Zepter (morfar De Niro), der går international Grand Prix med Daniel Bachmann Andersen samt en række afkom med succes i international lilletur som bl.a. Sezuan, Blue Hors Zatchmo, Blue Hors Zee Me Blue, Fredendals Zig Zag, Zick Zack Toftegard, Zigzag, Zaouira and Zancas Klint.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tilsvarende rangliste for ældre hingste fik i februar måned en ny hingst på førstepladsen, nemlig Blue Hors Romanov e. Rohdiamant/Grundstein II. Denne rangliste tager ikke kun højde for hingstens værdi som far men også som morfar. Romanov er far til adskillige internationale dressurheste og ligeledes morfar til enkelte som bl.a. Glock's Zoniks.

Se artiklen på Horses.nl med link til ranglisterne HER. Man skal oprette sig som bruger på Horsetelex for at få adgang til ranglisterne.

/Blue Hors.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner