World Cup Finalen er lige rundt om hjørnet

15-03-2019 16:52

Annika Knudsen Lorentsen

Serien af kvalifikationsstævner i World Cup i dressur er tæt på sin afslutning, da det i morgen afgøres hvilke ryttere fra den vesteuropæiske liga der får plads ved finalestævnet

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack sejrede i Kür ved World Cup i Herning 2018.

I denne uge afholdes det sidste World Cup kvalifikationsstævne i den vesteuropæiske liga, i s-Hertogenbosch i Holland. Det er efter dette stævne, at det kortlægges, hvilke ni ryttere fra ligaen, der får plads ved finalestævnet i Göteborg.

Copyright Ridehesten.comRozzie Ryan er vinder af The Pacific Leaugue. Finalestævnet afholdes fra d. 3.-7. april i Göteborg i Sverige, og her vil kvalificerede ryttere fra de fire ligaer komme til start.
Kvalifikationsstævnerne i The Pacific League, i den nordamerikanske- og i den centraleuropæiske liga er alle afholdt, og dermed mangler resultatet fra den vesteuropæiske liga som det eneste at blive afgjort.
Vinderen af den nordamerikanske liga blev amerikanske Laura Graves, i den centraleuropæiske liga vandt russiske Regina Isachkina, mens det blev australske Rozzie Ryan der indtog førstepladsen i The Pacific League.

Forhåbentligt dansk deltagelse
Daniel Bachmann Andersen er til start ved World Cup stævnet i Holland, hvor han i går blev placeret på en flot andenplads i Grand Prix, blot med én procent op til vinder Isabell Werth. Daniel ligger lunt i svinget, på en samlet ottendeplads pt., så forhåbentligt bliver det til en plads i finalen.

I morgen rider ekvipagerne Kür og her afgøres det endelige resultat. 

Se startlister her.

Find oversigten over stillingerne i de forskellige ligaer her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner