Tina bedste kvindelige springrytter

24-04-2010 16:57
Ved det internationale dressur og springstævne i Hagen har Tina Lund idag placeret sig i toppen med dansk varmblodshoppen Zamiro

Danske Tina Lund og Søren Pedersen startede i dagens 150 cm springning med intet mindre end 75 startende i bagende solskin og varm forårsvejr i de smukke kulisser i Hagen. For Søren Pedersen og Tailormade Lawito e. Landgold blev det en kort succes, da hingsten efter en flot og fejlfri start bragende igennem muren og rytteren valgte at trække sig. Tina Lund og den 13-årige hoppe Zamiro e. A'Khan Z red dobbelt fejlfri på den krævende bane i Hagen og ekvipagens tid i omspringningen rakte til en ottendeplads, 800 euro i præmie samt en særlig ærespræmie for at være klassens højstplacerede kvindelige rytter. Klassen blev vundet af tyske Bastian Freese og alle placerede ryttere kom i præmieoverrækkelsen i mexicanske sombreroer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner