World Cup-finalen bliver en digital begivenhed

25-02-2021 11:44

Når World Cup-finalerne afholdes i Göteborg om en måned tid, så bliver det uden tilskuere i Scandinavium. I stedet kan man opleve finalerne digitalt hjemmefra via "pay-per-view-billetter" som vil give adgang til både konkurrencer, studie interviews og opvarmningen

Copyright Ridehesten.com
Kan Isabell Werth genvinde World Cup-titlen fra 2019? Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Når Göteborg Horseshow for 45. gang løber af stablen i Scandinavium den 31. marts - 4. april 2021, så bliver det med et noget anderledes set-up. Scandinavium er normalt fyldt med over 75.000 hesteelskere under Göteborg Horseshow, som i år også indeholder World Cup-finalerne i dressur og springning, men grundet coronapandemien, har arrangørende i besluttet at investerer i en digital version af Göteborg Horshow, nemlig GHSLIVE. 

Da World Cup-finalerne blev uden fysisk publikum i den store arena i Sverige, bliver det GHSLIVE som skal udfylde tomrummet for de mange mennesker, som ellers havde set frem til årets finaler.  Her vil man kunne vælge forskellige "rum", blandt andet konkurrencebanen, men man vil også kunne se direkte fra opvarmningen. Studiet GHS vil også være fyldt med livestreaming direkte fra areanen med kommentatorer, interviews og meget andet indhold. 

Billetterne bliver sat til salg i dag og her kan man enten vælge at købe pr. dag eller til hele ugen. 

Billetter kan købes HER hvor der også findes mere information.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner