Thomas Bach Jensen
CDI Balve, Tyskland, var vært for de nationale dressurmesterskaber for seniorer i denne weekend. Kun fordi Isabell Werth leverede så stærk en præstation i Grand Prix, var hun slutteligt i stand til at tage den samlede sejr et mulehår foran Heike Kemmer. Werth klarede med Warum Nicht nemlig ikke at placere sig højere end nr. 8 i küren, så mesterskabet var en overgang ved at bragt i alvorlig fare. På sin stedmors (Ann-Katrin Linsenhoff-Rath) hest Sterntaler sejrede den unge Matthias Alexander Rath i anderledes overlegen stil med stor afstand til Klaus Husenbeth og Hubertus Schmidt på anden og tredjepladserne. Havde tyskerne haft et fælles mesterskab for damer og herrer, ville Matthias Alexander Raths imponerende resultat kunne have kilet ham ind imellem Werth og Kemmer med en andenplads til følge.